Feldballe Kirkegård – Familien Westers gravsted

Den sorte granitplade på Westers gravsted gør indtryk med lange række af fornavne. Syv søskende døde ganske små.
Et smerteligt tab for forældrene Dorthea og Kristian Wester, hvis navne står på stenen bag ved.

Lykkeligvis kom der senere 7 børn til, men de mistede igen en søn på 29 år.

Kristian Wester var på Rønde-egnen en markant personlighed, kendt som en handelsmand, der havde arbejdet sig op fra jævne kår.

Dygtig var han på sit forretningsfelt med handel med kreaturer og navnlig ejendomme. I 1915-18 ejede han Møllerup Gods.

Da en indremissionsk vækkelse gik over Feldballe-egnen omkring 1890 med pastor Axel Busch i spidsen, blev Kristian Wester og hustru Dorthea grebet af missionsbevægelsen. Westers hjemby Kejlstrup blev snart vækkelsens centrum, og her blev egnens første missionshus opført i 1890. Familien Wester var i mange år blandt de ledende i bevægelsen.

Krisen i 1930’erne blev hårde for Kristian Wester, og han stoppede som handelsmand.

Historikeren Vilfred Friborg Hansen:

”Flere ting fascinerer ved Kristian Westers livsskæbne. F.eks. samspillet mellem handelsmanden og missionsmanden i samme person. Kunne man være en sand missionsmand og samtidig holde sin sti ren som handelsmand, hvor det jo gjaldt om altid at gøre en god handel og – populært sagt – om muligt ”snyde” modparten? 

Et andet fascinerende træk ved Kristian Westers liv er forløbet fra fattigdom, hvor det måske endda kunne knibe med at skaffe mad på bordet til børnene, og til rigdommen som godsejer på Møllerup Gods. Og så ender forløbet igen i beskedne kår, da Wester må sælge Hannesminde og flytte til mere beskedne omgivelser i ”aftægtshuset” Benzonshus i Kolindsund.

Endelig var Kristian Wester som person både karismatisk og markant og har alene derved bidraget til mytedannelse omkring sin person. Stolt og selvbevidst har han været, helt givet ikke altid let at omgås for sine nærmeste, men der stod respekt omkring ham. Han havde sans for at forstå tidens muligheder, og i en tid, hvor det var både ualmindeligt og besværligt at rejse, foretog han store rejser til Norge, Tyskland, Svejts og flere andre lande. Skønt selv rundet af beskedne kår, var han på mange måder ”de store armbevægelsers” og de hurtige beslutningers mand”.

                                                                                                             Læs mere på friborghansen.dk

Jens Dinesens grav

En imponerende gravsten og en ikke mindre imponerende gravskrift.

Men Dinesen var heller ikke hvem som helst: han stammede fra Rørbech Hougaard i Himmerland, havde tjent godt som forpagter på Rosenholm, kom derefter som endnu ganske ung som forpagter for birkedommer Morten Leemeier til Kalø, og købte i 1816 selv Rolsøgaard.

Men Jens Dinesen omkom ved en tragisk drukneulykke på Vigen, blot 37 år gammel, muligvis på en tur fra Kalø til sin nye besiddelse ude på Mols.

Tragedien vakte stor opsigt, og familien Leemeier på Kalø lod det meget specielle gravminde opsætte.

Dinesens svoger Niels Poulsen overtog Dinesens forpligtelser, både som forpagter på Kalø og ejer af Rolsøgaard. Poulsen-slægten på Rolsøgaard blev fremtrædende i egnens liv, især kendt som studehandlere og -opdrættere.

Tekst: Vilfred Friborg Hansen

Knud Andersens gravminde

Knud Andersen var murermester og opførte en række bygninger i det nye Rønde, der opstod omkring den nye Aarhus Grenaa landevej i 1855.

Knud Andersen kom til Rønde fra Ødum i 1857 og boede først i skovfogedstedet ”Kirkehuset” lige nordøst for kirken. Han havde klart nok set de nye muligheder i Rønde efter etableringen af den nye landevej, den nuværende Hovedgade.

Han opførte ”det lange hus” øst for det nuværende Otto Sørensen (nedrevet sidst i 1960´erne for at give plads til parkeringspladsen, sidste del var den østlige, Per Høsts hus, der blev nedrevet i 2009 for at give plads til en udvidelse af Meny).

Knud Andersens sønner Søren og Niels Knudsen var også murere og opførte det imponerende City-hus, der har plads til to familier i det helt symmetrisk opbyggede hus i gammel renæssance- og barokstil over for Otto Sørensen.

Søren Knudsen købte i 1890´erne Hvitvedgaard, og drev den frem til et mønsterbrug, mens Niels Knudsen fortsatte som murermester med bolig i City-huset (navnet senere, da der var systue i huset).

City-huset skulle vise, hvad Andersen-familien formåede. Det samme skal gravstenen over de to brødres far. Opført i cement fra brødrenes eget cementstøberi, der lå i gården bag City-huset.

En ”levende” reklame for murerfirmaet.

Tekst: Vilfred Friborg Hansen

Kristen Herskind – et markant gravminde over en markant mand

Kristen Herskind var den indremissionske Rønde Højskoles første forstander fra 1897, og han blev et koryfæ for hele den indremissionske vækkelse på egnen. En indremissionsk kreds lejede den tidligere grundtvigianske højskoles bygninger og oprettede i dem ”De Helliges Højskole på Djursland og Mols”

Efter fem år købte Kristen Herskind skolen, der herefter lød det mere mundrette navn Rønde Højskole. 1914 begyndte han præliminær-undervisning på højskolen, og i 1917 udvidede han med et artium-kursus, dvs. studentereksamen, og oprettede ”Indre Missions Artiums- og Præliminærkursus i Rønde”. Fra 1918 i en ny og imponerende hovedbygning.

Året efter koncentrerede Herskind sig om den nye skole og overlod højskolen til sin bror, Ingemann Herskind, der siden 1901 havde været landbrugslærer på højskolen og passet den, når Herskind var afsted på sine mange agitationsrejser.

Den nye skole kaldtes i folkemunde ”Rønde Kursus” og er identisk med det nuværende Rønde Gymnasium. Her var Herskind forstander til 1946, de sidste ti år med sin svigersøn Johs. Mygind som medforstander. Mygind overtog skolen efter Herskinds død i 1946.

Tekst: Vilfred Friborg Hansen

Henrik Hansen-Hauges gravsted

Hansen-Hauge var forstander på Rønde Højskole fra 1941 i besættelsestiden og derefter til sin pludselige død i 1951.

Han oplevede, at tyskerne beslaglagde højskolen i 1944, hvorefter den blev drevet videre på Kaløvig Badehotel, det nuværende Kaløvig Kursuscenter.

Hansen-Hauge forbød tyskerne at flage med naziflaget fra højskolens flagstang – og slap godt fra det. Det endte med, at den tyske kommandant erklærede:

”Jeg respekterer Dem!”

Tekst: Vilfred Friborg Hansen

Gravsted for familien Olsen – en del af Kaløs Historie

Familien Olsen blev ansat af Jenisch-familien til at bestyre Kalø, efter at den havde købt godset i 1824. Kalø var på det tidspunkt fuldstændig nedslidt og til salg for en manglende skattebetaling på 80.000 rigsdaler.

Den første Olsen på stedet var den unge Adolph Olsen, der ikke alene bragte Kalø på fode, men også gjorde det til et mønsterbrug. Efter hans død i 1863 fulgte sønnen Carl Olsen.Da Jenischerne ikke ofte kom på Kalø i det tidlige 1800-tal, blev det Olsen-familien, der lokalt repræsenterede godset.

Familien var på Jenischernes vegne med til at forhindre spolering af ”Kalølandskabet” ved at forhindre byudvikling og jernbaneanlæg ind over godsets jorder, til gengæld støttede de dampskibsfarten fra Nappedam, dog uden tilhørende byudvikling som det kendes ved den anden betydelige anløbsbro i Kalø Vig, Knebelbro.

Efter Carl Olsens død i 1892 fulgte en brodersøn, Engelbrekt Olsen, der gik på pension i 1924.

Den følgende godsinspektør blev Folmer Lüttichau fra Rohden ved Vejle.
Han blev gift i Bregnet Kirke i 1937 med Ingeborg Carl fra Møllerup, men er ikke begravet i Bregnet.

Kalø var i endnu højere grad end højskolen med til at bestemme udviklingen på Røndeegnen.

Tekst: Vilfred Friborg Hansen