Feldballe præstegård og skole.
Elisabeth Rosenkrantz (1654 – 1721) adelsdame og ejer af godset Møllerup og Feldballe Kirke har præget kirkens indre – og kirkens omgivelser.
Uden for kirken støder vi på Elisabeth Rosenkrantz´ almueskole i form af den lille bindingsværksbygning, der ligger til venstre for indgangen fra gaden til kirkegården. Det var noget nyt, at kongen og landets godsejere i begyndelsen af 1700-tallet begyndte at oprette almueskoler.
Det har dengang været en selvfølge, at kirke og skole hørte sammen, så placeringen af skolen ved siden af kirken har været anset for helt naturlig. Skolens opgave var jo at gøre børnene til gode kristne.
Skolebygningen indeholdt også bolig til læreren, så klasseværelset har været ganske lille – også selv om nogle fag bindingsværk i nordenden senere er fjernet. Men ikke desto mindre fungerede denne skole til 1852.
Lærerens bolig var dog allerede i 1831 blevet inddraget til fattighus, og da en ny skole stod færdig, blev også skolestuen inddraget til dette formål. Huset rummede herefter fattighus for fire familier samt en stue til sogneforstanderskabets (senere sognerådets) brug og til de kirkesøgendes læ ”i ondt vejr”.
Over for kirken, på den anden side af gaden, ligger Feldballe præstegård, der hører til landets ældste og dateres til 1688.Dette årstal fortæller os, at præstegården er bygget af Elisabeth Rosenkrantz til sognepræst Jens Christensen Friis, der var præst i Feldballe fra 1682 til 1702. Hele præstegårdsanlægget omfattede 87 fag stråtækt egebindingsværk, med portgennemgang i længen mod vest, lige som i dag.
Præstegården er dog restaureret og ændret mange gange siden da, mest gennemgribende i 1927-28, hvor stråtaget blev udskiftet med tegltag, bindingsværket nedtaget, afhøvlet og genopstillet, og murværket fornyet.
De gamle avlsbygninger blev nedrevet i 1927-28 og nye opført. De er ligesom præstegården og kapellanboligen bygningsfredet.
Tekst: Vilfred Friborg Hansen
Navn: Kong Hans lade
Sted: Feldballe
Kong Hans’ lade ligger ved Feldballe præstegård.
Bygningen kaldes Kong Hans’ lade, idet man fortæller, at Kong Hans har overnattet i den, da han rejste rundt i sit rige (Han var konge fra 1481 til 1513).
Under bygningen findes kælder, der har haft funktion som fangekælder.
Djurslandsposten skrev d. 3 august 1977:
Der har været tækkemand på Barfredet ved Feldballe Præstegård. Det gamle Barfred med det smukke arkitektur er blevet tækket på nordsiden, og menighedsrådet i Feldballe har af ministeriet modtaget 10.000 kr. i tilskud til arbejdet.
Barfredet var oprindelig et herberg, hvor kongen og hans mænd kunne raste eller overnatte, når de rejste rundt i landet, hedder det bl.a. i historien. Barfredet er blandt de bedst bevarede af de to, der er tilbage i landet. Det har oprindelig stået på Møllerup i Marsk Stigs tid, og det vil sige i slutningen af 1200-tallet.
Da Marsk Stig blev kendt fredløs, fordi han var anklaget for at have slået Erik Klipping ihjel i Finderup Lade, blev Barfredet flyttet til den plads ved Feldballe Præstegård, som den har i dag.
Kongemagten overtog Møllerup. Man mener, hedder det videre, at bl.a. Kong Hans, som regeredefra 1481 til 1513, har overnattet i Barfredet. Efter beretningen omfattede kongens følge også nogle fanger, der skulle dømmes ved herredstinget i Viborg, og de blev sat ind i fangekælderen under kongens soveværelse i Barfredet.
Barfredet i Feldballe er fredet i klasse A, og det er genstand for stor opmærksomhed fra turisternes side.
Det bliver tilset af det særlige bygningstilsyn fra Nationalmuseet. Nationalmuseet har tidligere ønsket at få Barfredet flyttet til Frilandsmuseet eller Den Gamle By i Aarhus, men det har menighedsrådet i Feldballe sat sig imod. Det hører hjemme i Feldballe, og her ønsker vi det skal blive, siger man.