Feldballe præstegård og skole.
Elisabeth Rosenkrantz (1654 – 1721) adelsdame og ejer af godset Møllerup og Feldballe Kirke har præget kirkens indre – og kirkens omgivelser.
Uden for kirken støder vi på Elisabeth Rosenkrantz´ almueskole i form af den lille bindingsværksbygning, der ligger til venstre for indgangen fra gaden til kirkegården. Det var noget nyt, at kongen og landets godsejere i begyndelsen af 1700-tallet begyndte at oprette almueskoler.
Det har dengang været en selvfølge, at kirke og skole hørte sammen, så placeringen af skolen ved siden af kirken har været anset for helt naturlig. Skolens opgave var jo at gøre børnene til gode kristne.
Skolebygningen indeholdt også bolig til læreren, så klasseværelset har været ganske lille – også selv om nogle fag bindingsværk i nordenden senere er fjernet. Men ikke desto mindre fungerede denne skole til 1852.
Lærerens bolig var dog allerede i 1831 blevet inddraget til fattighus, og da en ny skole stod færdig, blev også skolestuen inddraget til dette formål. Huset rummede herefter fattighus for fire familier samt en stue til sogneforstanderskabets (senere sognerådets) brug og til de kirkesøgendes læ ”i ondt vejr”.
Over for kirken, på den anden side af gaden, ligger Feldballe præstegård, der hører til landets ældste og dateres til 1688.Dette årstal fortæller os, at præstegården er bygget af Elisabeth Rosenkrantz til sognepræst Jens Christensen Friis, der var præst i Feldballe fra 1682 til 1702. Hele præstegårdsanlægget omfattede 87 fag stråtækt egebindingsværk, med portgennemgang i længen mod vest, lige som i dag.
Præstegården er dog restaureret og ændret mange gange siden da, mest gennemgribende i 1927-28, hvor stråtaget blev udskiftet med tegltag, bindingsværket nedtaget, afhøvlet og genopstillet, og murværket fornyet.
De gamle avlsbygninger blev nedrevet i 1927-28 og nye opført. De er ligesom præstegården og kapellanboligen bygningsfredet.
Tekst: Vilfred Friborg Hansen
